Friborg + Lassen – en del af RUM

Friborg + Lassen – en del af RUM

Arkitektfirmaet RUM har købt Friborg og Lassen. Målet for den nye konstellation er en fortsat udvikling af bæredygtig arkitektur, der gør en forskel. Med 60 kompetente medarbejdere og 153 års samlet erfaring som dedikeret arkitektrådgiver indtager RUM og Friborg + Lassen en stærk position i markedet.  

Historisk DNA videreføres

Salget til RUM er et naturligt og spændende generationsskifte, der giver nye muligheder for at videreføre og udvikle Friborg og Lassens unikke DNA og historie mange år fremover. 

”Vi er glade for at blive en del af RUM og ser frem til at videreudvikle vores rådgivning, få adgang til flere ressourcer og dele vores dybe erfaring og kernekompetencer inden for renovering og kulturarv. RUMs virksomhedskultur og tilgang til arkitektur er helt på linje med vores, og vi vil fortsat yde nærværende rådgivning i øjenhøjde – nu med styrkede kompetencer og ressourcer,” udtaler tidligere direktør Karl Aurvig-Huggenberger, der fortsat har en ledende rolle i Friborg og Lassen.

Brede rådgivningskompetencer og specialistviden

Karin Elbek, partner i RUM, glæder sig over konstellationen og det stærke fundament af kompetencer, som RUM nu kan tilbyde sammen med Friborg og Lassen: 

”Vores virksomheder er et godt match! Friborg og Lassen har en lang historie som velfunderet tegnestue i København og besidder stor faglig indsigt i renovering, transformation og kulturarv. Det er viden og specialkompetencer, der stiller sig på skuldrene af RUMs portefølje og vil være en gevinst i forhold til igangværende og nye renoveringsprojekter. Samtidig bliver Friborg og Lassen styrket med flere nye specialistkompetencer indenfor BIM, bæredygtighed, procesrådgivning og velfærdsbyggeri. Gennem den synergi, der opstår, dækker vi hele spektret af arkitektfaglig rådgivning, som vi ser frem til at tilbyde både nuværende og nye samarbejdspartnere i hele landet,” lyder det fra Karin Elbek. 

RUM ejes af arkitekterne Anders Johansen, Karin Elbek og Claus Jensen. RUMs administrerende direktør Marianne Kjerkegaard Kristensen og bestyrelsesformand Birgitte Brinch Madsen indtræder som administrerende direktør og bestyrelsesformand i Friborg og Lassen. De tidligere ejere, arkitekt Karl Aurvig-Huggenberger og bygningskonstruktør Henrik Lind, fortsætter begge med ledende roller i Friborg og Lassen, hvor medarbejderstaben er uforandret. I løbet af foråret flytter RUM fra kontoret i Valby sammen med Friborg og Lassen på Vesterbro.

Fakta om RUM

RUM er en erfaren og udviklingsorienteret tegnestue grundlagt i 1970. RUM arbejder inden for segmenterne Boliger, Leg, læring & kultur, Erhverv og Sundhed, og tegnestuen dækker arkitektur, procesledelse, bygherrerådgivning og landskabsdesign. Kompetencerne spænder fra konceptudvikling, brugerprocesser, byggeprogram og helhedsplaner til projektering, udbud, fagtilsyn og ledelse af byggeriets udførelse.
Læs mere på www.rum.as